Samwines sommerguide: vin til de lyse måneder

Samwines sommerguide: vin til de lyse måneder

9. juli 2026Nikolaj Erling

Sommer er tiden til at hælde op, sætte sig i skyggen og lade glasset blive tomt lidt for hurtigt. Her er vores bud på, hvad der skal i køleren til sommerens forskellige arrangementer. 

Til de første bobler i solen
Når nogen kommer forbi, og aperitiffen skal på bordet, går det sjældent galt med bobler. Vores proseccoer fra Terre dei Buth i Norditalien er friske og lige til, og BlubBlub, en legesyg pét-nat fra La Natural, er den, du åbner, når stemningen skal et ekstra hak op. Vil du have det mere elegant, så er l'escapade fra Champagne Harlin frisk og floral og klarer både den spontane aperitif og den store fejring.

Til rosé i haven
Rosé og sommer hører bare sammen. Vores nye Soleil Levant fra Fontaine des Grives er lys, frisk og lavet på Merlot med et strejf Sémillon, en rosé til frokost i haven og lange eftermiddage. Og hvis anledningen kalder på lidt mere, så er Harlins l'escapade rosé en champagnerosé med hindbær og citrus, skabt til sommerbordet.

Til grillen, gerne kølet
Sommerens bedste rødvine er dem, du tør sætte i køleskabet en halv time først. De lette, saftige glouglouer er som skabt til grillmad. Prøv L'Envol Rouge fra Fontaine des Grives, karbonisk gæret Merlot uden tunge tanniner, eller spanske La Figa, den perfekte indgang til naturvin. Vil du have lidt mere frugt, så er Feréstec vild og en vin hvor er enkelt glas bare ikke er nok.

Til terrassen ved solnedgang
Orangevin er sommerens undervurderede helt. Den har krop nok til maden og friskhed nok til varmen. Mandarins fra La Natural er lavet på hvid Grenache med lang skindkontakt, den type vin man ikke planlægger at åbne, men som alligevel er tom inden mørket falder på. Er du mere til det tørre og mineralske, så er Liants Orange en alsidig hverdagsorange med personlighed.

Til frokosten
Til en let frokost eller bare et glas i skyggen vil du have noget frisk med lidt fylde. Curuba fra La Natural er en tør, fyldig hvidvin på Garnacha Blanca, og vores nye L'Orée de la Forêt fra Fontaines des Grives er en naturlig hvidvin på en håndfuld gamle og nye druesorter, frisk og rund på samme tid.

Find dem alle her på hjemmesiden.

God sommer, og skål.


More articles